Menu

Hornbæk IF vs FGK

image
13. august 2016 kl. 11:38
Cheftrænerens forord til sæsonpremieren

 

Velkommen til alle – Spillere, holdledere, trænere, dommere, alle de frivillige omkring grillen, de fantastiske sponsorer, pressen, de friske bolddrenge og piger, alle andre og ikke mindst tilskuerne.

Vi har, i truppen, set frem til denne dag hele sommeren, og vi glæder os til at præsenterer, det vi er nået frem til.

Vi har i sommerpausen spillet en lille turnering i Værløse. Vi blev nr. 2, uden at tabe.

Selvom vi gerne ville have rykket op sidste sæson, så må vi også erkende andres styrke og indstilling samt vores egne svagheder. Men, vi kommer med fornyet energi og en seriøs indstilling med tro på egne evner. Det skal nok betyde points på kontoen.

I Hornbæk er der sammenhæng mellem det vi siger, og det vi gør. Når vi siger, at vi satser på ungdommen i lokal området – så spiller vi også med lokale spillere på 1. holdet. Vi har ikke brugt økonomi på at hente spillere udefra. Vi vil udvikle og dygtiggøre de spillere som er i klubben. Vi stiller med et hold, som er lokal forankret – enkelte studerende og andre bor i København, men de har alle tilknytning til Hornbæk.

Vi er stolte over at være en lokal klub, og være Nordkystens bedste fodboldalternativ.

Vi arbejder videre med vores struktur fra sidste år. Belært af erfaringen, vil vores udgangspunkt være mere defensivt, med angrebs hidsige gennembrud.

Vores 4-backkæde er ekstrem stærk (Danny, Lilja, Bertram og Alan), og kan modstå meget. Foran løber Shawn solen sort, og gør at vi ikke forventer mange afslutninger fra modstanderne. Shawn er en naturlig leder på vores hold. Han blev årets spiller sidste år, han prioriterer sin fodbold og træning – Han leverer på banen, hver gang. Alexander Johansen sætter spillet fra midtbanen, lur mig, om vi ikke får hørt udtrykket ”Ind via midten, over modsat” fra trænerteamet. Vi har Vetter og Mikkel P på fløjene. De er altid farlige og vi forventer mål fra deres side. I angrebet har vi Stevns, Machholdt, Nielsen og Casper. Casper og Stevns scorer mål hvert år, mens Nielsen forventes at bruges som target spiller. Øget arbejdsmængde har tvunget Casper til et par afbud her i opstarten af sæsonen. Machholdt er ny, og vi glæder os til, at få hans fysiske styrke og skarpe driblinger omsat til mål.

Grundet den øgede seriøsitet og aktivitet, har vi trukket meget på vores organisation og de frivillige kræfter omkring holdet. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle som har været med og gjort denne rejse mulig. Hornbæk er en fantastisk klub at være i, uanset om man er spiller eller træner.

Vi glæder os specielt til at kunne vise jer, frugten af vores fællesanstrengelser.

Vel mødt

2. holdets kamp i dag kl. 16.00, er flyttet til Tirsdag aften kl. 18.30 og spilles her på Pedella Park.

Luk