Menu

Hornbæk rykker ned

image Magnus Svinggaard fik en fin debut i målet mod Værløse. Foto: Susanne Prahl.
Peter Clausen
06. juni 2018 kl. 17:56
Nedrykningen er en realitet efter 0-3-nederlag til Værløse.
Hornbæk tabte mandagens omkamp i Værløse med 0-3, og dermed forsvandt den sidste chance for at klare frisag i serie 2.

Kampen blev oprindeligt spillet forrige lørdag men blev afbrudt kort efter pausen på grund af et kraftigt uvejr med lyn og torden.

I mandagens nye kamp satte hjemmeholdet tingene på plads i den første halve time, hvor de bragte sig foran med 3-0.

Værløse kom lidt for let til disse scoringer, og den sikre føring tidligt i kampen betød, at spændingen hurtigt sivede ud af opgøret.

Sommerkamp

Efter pausen var der lidt "sommerkamp" over opgøret, men et af lyspunkterne var Hornbæks debuterende målmand, Magnus Svinggaard, der viste fine prøver på sit talent.

Hornbæk har to kampe tilbage inden sommerferien, men uanset resultaterne kan man ikke blive bedre placeret end tredjesidst, og derfor hedder det serie 3 efter sommerferien.

På lørdag kl. 15.30 gælder det en udekamp mod ORI (Oppe Sundby), og der sluttes af på hjemmebane mod Brede lørdag den 16. juni. Bemærk at det ændrede spilletidspunkt på den kamp er kl. 14.00
Luk