2010 - ekstraordinær
Referat af ekstraordinær generalforsamling Lørdag 26. juni 2010 Kl. 14.00 i klubhuset.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
Henning Andersen blev enstemmigt valgt blandt de 7 fremmødte medlemmer. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet efter gældende love.
2. Endelig godkendelse af overbygningsaftale for ungdomssamarbejde med Elite 3000.
Carsten Nielsen fra bestyrelsen gjorde rede for baggrunden for samarbejdet som betyder, at vores bedste ungdomsspillere kan teste sig selv af på lidt højere plan uden at skifte klub. De ældste ungdomsspillere vil kunne træne og spille turneringskampe på Elite 3000’s U-17 og U-19 hold, og samtidigt forblive medlemmer af Hornbæk IF.
Efterfølgende var der er god diskussion om fordele og ulemper ved et sådant samarbejde, og konklusionen blev, at vi går ind i det, for at kunne tilbyde vores medlemmer de bedste betingelser for at dyrke deres sport.
Aftalen blev enstemmigt vedtaget.
Referatet skrevet af
Peter Clausen, sekretær
Godkendt af
Henning Andersen, dirigent